Nordisk MinisterrådArbejdsmiljøcertificering somtilsynsredskab og -strategi
Kåre Hendriksen
Master of Environmental Management
Har siden midten af 1980’erne periodisk været beskæftigetmed:
•Arbejdsmiljøforskning
•Arbejdsmiljø- og BST konsulent
•Ledende assessor hos DANAK bl.a.arbejdsmiljøcertificering
2
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Faldende tillid til certificering
Antallet af certifikater stiger – men den offentlige tillid falder
Større toneangivende virksomheder vælger certificeringenfra
•DR1 Magasinet Penge
•Artikler i dagblade
3
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Arbejdsmiljøcertificering – tilglæde for hvem eller hvad?
•Certificeringsorganerne – de lever af det
•Arbejdsmiljørådgiverne – de tjener på det
•Virksomhederne? Hvis de bruger det rigtigt
•Medarbejderne? Hvis det bruges rigtigt
•Arbejdstilsynet? Hvis det forstås rigtigt
4
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Hjælper arbejdsmiljøcertificeringpå arbejdsmiljøet?
•Meget begrænset forskningsdokumenteret viden
–Gennemførte undersøgelser altid på enkelte eller megetfå frivillige virksomheder
–Hvad er referencegruppen? De bedste virksomhedereller hele branchen?
•Alle i certificeringsprocessen er underlagt fortrolighed –reelt bliver arbejdsmiljøpræstationen en black box
•Interessenter/aktører fortæller mange ’historier’ men vil(næsten) aldrig være eksplicitte ved ’dårlige eksempler’ oganonymiserer dem
5
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Alt er ikke godt på alle certificeredevirksomheder
•2003 tilsyn hos 28 ud af 148 certificerede virksomheder.Kun 8 i overensstemmelse med lovkrav.
•Til de 20 virksomheder blev der samlet givet:
–9 påbud
–11 rapporter om væsentlige problemer
–42 strakspåbud
–5 forbud
–19 vejledninger
–8 indstillinger til retslige tiltaler
•På én dag i 2006 gav Arbejdstilsynet 14 strakspåbud og etetårig rådgivningspåbud til 4 store entreprenører.
•Få dage senere fik en af entreprenørerne forbud modforsat arbejde som følge af en dødsulykke.
6
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Oktober 2009 var der i Danmark 355certifikater der omfatter ca. 2.200 lokaliteter
7
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Hvad er arbejdsmiljøcertificering?
•Et akkrediteret certificeringsorgan verificerer, atvirksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem er ioverensstemmelse med standardens kravgrundlag
•Gennem stikprøver verificeres, atarbejdsmiljøledelsessystemet er implementeret iorganisationen og at der foregår løbende forbedringer
•En verifikation af at virksomhedens system for selvkontrolfungerer
•Standardens arbejdsmiljøforståelse er den traditionellemed fokus på det materielle arbejdsmiljø, farer, risici ognødsituationer
•Eneste reelt substantielle arbejdsmiljøkrav er, atlovgivningen skal overholdes
8
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
OHSAS 18001 kravelementer
Kravelementer i OHSAS 18001
DK
IS
N
S
SF
Løbende forbedre et arbejdsmiljøledelsessystem i overensstemmelse med kravene i OHSAS 18001(4.1)
X
X
Ledelsen skal udarbejde og vedtage en arbejdsmiljøpolitik (4.2)
X
X
X
X
Procedurer til løbende identificering af farer, risikovurdering og fastlæggelse af de nødvendigekontrolforanstaltninger (4.3.1)
X
X
X
X
X
Sikre, at gældende lovkrav tages i betragtning ved etablering, implementering og vedligeholdelse aforganisationens arbejdsmiljøledelsessystem (4.2 c + 4.3.2)
X
X
X
X
X
Dokumenterede målsætninger for arbejdsmiljøet for relevante funktioner og niveauer i organisationen,Programmer til opfyldelse af målsætninger, der minimum indeholder tildeling af ansvar og beføjelsersamt tidsrammer og ressourcer. (4.3.3)
X
X
X
X
X
Topledelsen skal have det endelige ansvar for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelses-systemet (4.4.1)
(X)
(X)
X
(X)
(X)
Procedurer der sikrer nødvendige kompetencer (4.4.2)
X
X
X
X
X
Procedurer for bl.a. intern kommunikation mellem de forskellige niveauer og funktioner iorganisationen samt med entreprenører/ leverandører og andre gæster(4.4.3.1)
X
X
X
X
Procedurer for medarbejdernes deltagelse vedr. arbejdsmiljø (4.4.3.2)
X
X
X
X
X
Arbejdsmiljøledelsessystemet skal omfatte: arbejdsmiljøpolitik og målsætninger, beskrivelse afgyldighedsområde, krævede og nødvendige dokumenter (4.4.4)
(X)
(X)
(X)
(X)
(X)
9
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Requirements regarding OHSAS 18001
DK
IS
N
S
SF
Dokumenter skal styres (4.4.5)
(X)
Bestemme de handlinger og aktiviteter, der er forbundet med de identificerede farer, hvor implementering afkontrolforanstaltninger er nødvendig for at lede arbejdsmiljørisiciene (4.4.6)
X
X
X
X
X
Procedurer for at identificere og reagere på potentielle nødsituationer (4.4.7)
X
X
X
X
X
Procedurer til regelmæssig overvågning og måling af arbejdsmiljøpræstationerne (4.5.1)
X
X
X
X
X
Procedurer for regelmæssig evaluering af overholdelsen af gældende lovkrav (4.5.2.1)
X
X
X
Evaluere overholdelsen af andre krav, som den tilslutter sig (4.5.2.2)
Procedurer til at registrere, undersøge og analysere hændelser (4.5.3.1)
X
X
X
X
X
Procedurer for behandling af faktiske og potentielle afvigelser og for at iværksættelse af korrigerende og forebyggendehandlinger (4.5.3.2)
(X)
X
X
X
X
Vedligeholde registreringer der er nødvendige for at påvise overholdelse af kravene i arbejdsmiljøledelsessystemet ogOHSAS 18001 samt registrere de opnåede resultater (4.5.4)
(X)
X
Sikre at intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet foretages med planlagte intervaller (4.5.5)
(X)
X
Topledelsen skal med planlagte intervaller evaluere organisationens arbejdsmiljøledelsessystem (4.6)
X
X
X
10
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Interessenter og aktørers vurdering
For proaktive virksomheder der systematisk inddragermedarbejdere i arbejdsmiljøarbejdet:
•God og effektivt redskab til at systematisere
•Kan bidrage til at forebygge ulykker, eksponeringer etc.
•Bidrage til produktivitetsforøgelse
•Certificeringsorganet kan være med til at fastholde fokus
•Medarbejdere oplever at certificering har styrket dialog ogtrivsel
For ikke proaktive virksomheder:
•Fremmer ikke proaktivitet
•Sikrer ikke løbende forbedringer eller overholdelse af lovkrav
•Arbejdsmiljøledelsessystemet integreres ikke og leverselvstændigt liv
•Medarbejderne oplever reduceret indflydelse og mindrebetydning af SiO og SiU
•Falsk markedsføring
11
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Hvorfor arbejdsmiljøcertificering?
•Få styr på arbejdsmiljøet
•Signalværdi over for kunder, ’omverden’ og potentiellemedarbejdere
•Slippe for Arbejdstilsynets screening
Den danske model
•Bekendtgørelse 87, 2005
•Kan en stikprøve verificere overholdelse af lovkrav?
12
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Nordisk projekt – Magleåsworkshoppen
Centrale anbefalinger og konklusioner
13
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Manglende transparens
•Nordisk tradition for offentlighed i forvaltningen –myndighederne skal have aktindsigt i certificerings- ogakkrediteringsorganernes registreringer
•Reduceret læring og vidensgenerering – erfaringsmøderfor alle relevante interessenter på brancheniveau ogsamlet
•Præcis beskrivelse af certifikatets omfang
14
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Medarbejderinddragelse og proaktivitet
•Guideline for medarbejderinddragelse
–Tid til at tale med medarbejdere uden ledelsen ertilstede
–Vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøkultur
–Definition af minimumskrav til løbende forbedringer
•Arbejdsmiljøledelse skal også opbygges nedefra og ikkekun top down
15
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Overholdelse af lovkrav
•Guide for tolkning af lovkrav: Alt der kanstrafsanktioneres – bekendtgørelser, vejledninger etc.
•Branchevejledninger der er i overensstemmelse medlovgivning bør opfattes som lovkrav
•Ved iagttagelser af uoverensstemmelse med lovkrav ogpåbudslignende forhold skal der gives afvigelser – vedgrove eller mange afvigelser skal certifikatet suspenderes
•Arbejdstilsynet skal opretholde tilsynet med certificeredevirksomheder – reduceret tilsynsfrekvens
•Specielle brancher som brand- og redningstjeneste etc.Kan ikke certificeres – kræver dispensation fra lovkrav
16
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Krav til audithold og kompetence
Auditholdene har ikke altid de nødvendigearbejdsmiljøfaglige kompetencer i forhold til virksomhedenog branchen.
Samtidig sjældent at psykisk arbejdsmiljø reelt auditeres.
•Guide der præciserer, at der ved auditeringen skalfokuseres på såvel ledelsessystemet som substansen
–Auditplan for hel cyklus for at komme rundt om alt
–Audithold skal have kompetencer til de udvalgte fokus
–Skal omfatte virksomhedens kendskab til eksponering –også den eksponering virksomheden ikke forholder sigtil eller kender
•Ved multiple site certificering skal alle lokaliteterauditeres inden for 2 til 3 år
17
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Markedsmekanismer
Certificeringsorganerne tvinges ud i en konkurrence på prisog dermed tid, der kan resultere i faldende kvalitet.
•Strammere guidelines for fastsættelse af audittid ogallokering af auditkompetence
•Skærpet akkrediteringstilsyn
•Bedre incitamenter for at fremme certificering –eksempelvis accept af højere pris ved offentlig licitationetc.
•Brancheinitiativer der kan hjælpe små og mellemstorevirksomheder
18
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Generelle anbefalinger
•Behov for mere forskning på hele området
•Fælles uddannelse for tilsynspersonale og auditorer ogkrav om at have bestået eksamen
•Nordisk samarbejde om at overføre nordiske guides ognormer til EU for at forbedre det europæiskearbejdsmiljøniveau og sikre lige konkurrenceforhold
19
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Opsummering
Arbejdsmiljøledelse er godt – og for storeog komplekse organisationer heltnødvendigt
Arbejdsmiljøcertificering er et rigtigt godtredskab – for dem der vil bruge detproaktivt
20
DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
Tak for ordet
Hvis nogen ønsker rapportensend en mail:
krhe@man.dtu.dk
