Lederkonference 09.04.2014
Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
På afstand af oplevelsen af afmagt
Søren Hertz
Børne- og ungdomspsykiater
PsykCentrum
Fra støtte- og hjælpesystemertil udviklingssystemer
Alvor og glæde ved udvikling,professionel stolthed.
De mange alliancer.
Den særlige forpligtelse
Mulighederne for perspektivskifte
opstår, når man skifter position.
Enhver udforskning må indeholde
en udforskning af egne
forforståelser og grundantagelser
– et tema om uærbødighed
Overskrifterne for dagen:
Børnenes muligheder i et
inkluderende perspektiv
Børns invitationer til deres
omgivelser – og vores svar
Foretrukken faglighed
Overgangene i børnenes liv –
unik mulighed for at opsamle læring
Fra støtte- og hjælpesystemer
til udviklingssystemer
Temaet om inklusion kræver visionære løsninger,risikoen er pseudoinklusion og børn på tålt ophold
Inkluderende processer bygger på en foretrukkenfaglighed, der medvirker til foretrukne handlinger
Inkluderende processer er altid del af noget større,
temaet kræver et stadigt fokus på udviklingsprocesser
Inklusion er ikke blot et skole- og institutionsanliggende,det er et fællesskabsanliggende, der rækker ud over
den enkelte kontekst til, hvordan de spiller sammen.
Inkluderende processer kræver, at traditionelle
begreber og organiseringer kigges efter i sømmene
Børns og unges symptomer og problemadfærd sominvitationer til omgivelserne
Spørgsmålet om psykiatri dukker op, når personer
føler sig afmægtige – og alt for meget alene
Jo mere afmagt, jo snævrere grænser for normalitet,
jo flere børn og unge i specialforanstaltninger
Det inviterer til at opbygge miljøer, hvor det er
muligt at være deltagere i udviklende fællesskaber
– dilemmaerne forbundet med ”særlige behov”.
Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn
Individet kan aldrig forstås isoleret, men altid
i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring.
Man må altid undersøge for ændringspotentialer
Det problematiske må forstås i lyset af det bedste;
børn er ansvarlige i forhold til ideer og mennesker
Problemadfærd er symptomer/ fremtrædelsesform,Hvad holder liv i disse fremtrædelsesformer og
hvordan svarer vi bedst på denne kommunikation?
Diagnoser er øjebliksbilleder, ikke forklaringer,
det handler ikke om at lære at leve med problemet
De mest udsatte børn
har brug for, at der
etableres den største
sammenhæng i indsatsen.
Arbejde primært i den
enkelte kontekst har
kun begrænset effekt.
Børn og unge inviterer
med deres symptomer til
de nødvendige dialoger,
de nødvendige processer
Børnene og de unge
er vores bedste manualer
Konfrontationstimer er et
alt for begrænset perspektiv
for udviklingsarbejde,
når det drejer sig om
mødet med de mest udsatte
børn og unge.
De problemer, der findes i verden idag,
kan ikke løses ved hjælp af den
form for tænkning, som har skabt dem
(Albert Einstein)
Det medfører et kritisk blik på:
Bekymringskulturer/ -børn
Sektoropdelingerne
Den dominerende tænkning
Foretrukken viden:
Når du fortsætter med
at udvikle din hjerne,
uanset hvor gammel du er,
kan du være sikker på,
at hjernen tager
udfordringen op …
(Inside the Human Body)
BBC, 2011
Risikoen for at skabe
afhængighed af
det specialiserede –
opgaven handler om det,
der rækker ud over …
Ny og visionær faglighed:
Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder
Moderne hjerneforskning, udviklingspsykologi
og tilknytningsforskning
Der er basalt set ingen enkle årsagsforklaringer
Målet er ikke normalitet, men udvikling,
det handler heller ikke om øget rummelighed
Opgaven handler ikke om tidlig diagnosticering,
men om de nødvendige processer og dialoger,
som børn og unge inviterer til.
Stress-sårbarhedsmodel
– et individuelt perspektiv
sårbarhed
stress
Fra støtte- og hjælpesystemer
til udviklingssystemer:
baseret på
Udvikling er mulig –
hvis ikke det sker,
så må vi kigge på ...
Allincer med alle,
børnene viser vejen,
gaver til fællesskabet,
institutionernes salt
Visitation til erfaringer,
der ikke er gjort endnu –
overgange som udvikling
Specialpædagogik og
almenpædagogik –
gensidig inspiration
fleksible løsninger
Tryghed med det specielle
åbner muligheder for
at behandle almindeligt
God udviklingssmitte –
til forskel fra særlige behov,
der bliver til særlige hensyn,
som børn spejler sig i.