Klub- og Frit netværket i MDI
Debatoplæg d. 13. november 2013
Dagsorden
Netværkskaffe og morgenbrød kl. 8:30 – 9:00
9:00 – 9: 10Velkomst og rammesætning for formiddagens program
9:10 – 10:00Vi sætter fokus på folkeskolereformens aftaletekst ompkt. 2.6 om ”Fokus på udvikling af undervisningen”
10:00 – 10:50Vi sætter fokus på folkeskolereformens aftaletekst ompkt. 2.5 om ”Den åbne skole”
10:50 – 11:00Formiddagens program afrundes
Rammesætning for drøftelse af udviklingsmål
To faggrupper der historisk set altid har defineret sig iforhold til hinanden
-Hvordan nærmer vi os hinanden endnu mere med afsæt istærkt samarbejde
-Fokus på faglighed, på effekt, metodik og artefakter
Pædagogik for alle
”Jo mere viden er løsrevet fra hverdagen – jo mere professionel fremstår det”
Charlotte Højholt
Fokus på pædagogik som det specielle – defineret som detproblematiske der adskiller sig fra det normale
og
Fokus på pædagogik som det normale – defineret som børnsalmindelige liv sammen med hinanden
Fritid
Fritidsinstitutionen hvor der sker mange ting på en gang:
Forskellige aktiviteter, grupperinger, relationer, steder, samtaler ogkonflikter, sjov, opstrater, afbrydelser, opløsninger, nye begyndelser
Kalder på at børn organiserer, strukturer, tager initiativ, tager valg,gennemfører deres formål, prioriterer, forhandler….
Børn flytter sig mellem forskellige steder og aktiviteter medløbende udskiftning i konstellationerne. Det foregår glidende og”ubemærket”.
Viden og forståelse
Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metode inden forledelsesområdet.
Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere overledelsesprofessionens praksis og anvendelse af teori og metode.
Færdigheder
Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal kunne anvende de færdigheder,der knytter sig til beskæftigelse inden for ledelse.
Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde ogvælge relevante løsningsmodeller.
Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger tilmedarbejdere, resten af organisationen og til øvrige interessenter.
Kompetencer
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer iledelsesmæssige sammenhænge.
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sigledelsesansvar inden for rammerne af en professionel etik.
Skal kunne udvikle egen ledelsespraksis.
Studieordning for diplom i ledelse, UCC
2.6. Fokus på udvikling af undervisningenSikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere icentrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyretundervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge detfaglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.
Målbeskrivelser i folkeskolen
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber ogfærdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at læremere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andrelande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen ogfremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egnemuligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder ogpligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget afåndsfrihed, ligeværd og demokrati.
-Folkeskoleloven § 1
Målbeskrivelser i folkeskolereformen
1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,de kan.
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund iforhold til faglige resultater.
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andetgennem respekt for professionel viden og praksis.
-Formålet med folkeskolereformen
Læringsmål i skolen (dansk som case)1) Med afsæt i formålsbeskrivelserne for folkeskolen, formuler da læringsmål derindeholder en pædagogisk faglighed (der beskriver både det normale og detspecifikke)2) Overvej om det er givtigt kun at have læringsmål på individniveau eller også pågruppeniveau3) Overvej om læringsmålene spiller sammen med det pædagogiske arbejde dersker i fritidsinstitutionen4) Læringsmål som metode – hvordan spiller det samme med den pædagogiskefaglighed. Hvad skal man være opmærksom på, hvilke udfordringer er der ved etsådant styringsværktøj og hvilke fordele er der? Ift. børnene, forældrene,lærerne, ledelsen og succesen om en folkeskole i udvikling
Gensidig breefing – hvad hører vi rundt ibyen1) Hvad fortæller kommunen (f.eks. Tobias Stax til dialogmødet): skolensselvforståelse skal ændres hen mod en ny undervisningsform2) hvad fortæller BUPL3) Hvad siger områdecheferne?
Artefakter i det pædagogiske oglærerfaglige arbejdeHvad definerer pædagogen? Hvad definererlæreren?Hvad definerer et læringsrum og hvad definerer etpædagogisk rum? Hvad definerer det fælles rum?
2.5. Den åbne skoleSkolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Derskal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- ogforeningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre etsamarbejde. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejdefremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højeregrad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, somforeningslivet rummer.
2.5. Den åbne skole – KK budgetaftaleKommunen indgår aftaler med læringsmiljøer – herunderNationalmuseet, Den Blå Planet, ExperimentarietKommunen har lanceret en Kulturmotorvej, som er etsammenhængende koncept for organisering og formidling af tilbud.Bemandet af en 2 ambassadører pr. skole + en ambassadør fra hvertnetværk/klynge. Ordningen er understøttet af et centralt sekretariat
2.5. Den åbne skole – muligheder forfritidstilbuddeneHvordan kan kulturmotorvejen være en drivkraft for fritidstilbuddene?Hvordan har de selvejende institutioner nogle muligheder i forhold tilkulturmotorvejen?